Hvad er linkbuilding? 2021 guide

Linkbuilding er en del af online markedsføring, som du ikke kan undvære, hvis du vil have succes med din hjemmeside. Ekstern og intern linkbuilding bør være en del af din SEO-strategi i 2021, og derfor får du her en god guide til linkbuilding. Læs med og link løs! 

Hvad er linkbuilding? Det er et spørgsmål, som kræver et længere svar og en grundig indføring. Men det er værd at sætte sig ind i, hvis du ønsker at få succes med din hjemmeside. Ekstern og intern linkbuilding er nemlig essentielt, uanset om du skriver en livsstilsblog, har en webshop eller en online tjeneste. 

Hvad er linkbuilding? 

Linkbuilding er, som navnet antyder, opbygningen af links. Links er uhyre vigtigt for online markedsføring, og for din SEO-strategi. Det er nemlig noget, som vægtes højt af Google, og derfor er det afgørende for, hvordan din hjemmeside rankes i søgemaskinerne. 

Linkbuilding handler om at opbygge mange forskellige slags links, både internt og eksternt. Den gode og effektive linkbuilding kommer hele vejen rundt og er således rig på både den ene og den anden slags links. Dem forklarer vi dig nedenfor, men lad os først opsummere svaret på spørgsmålet, hvad er linkbuilding: 

  • Linkbuilding er opbygningen af links til, fra og på din hjemmeside. 
  • Linkbuilding skal bestå af to grene for at være effektiv: Eksterne og interne links. 
  • Begge dele er vigtige for din online markedsføring, og i særdeleshed din placering i søgemaskinerne. 

Kunsten at opbygge backlinks 

Nogle eksterne links omtales som “backlinks”, men hvad er linkbuilding med backlinks? Backlinks er betegnelsen for links, der viser tilbage til din side. Det vil altså sige, at andre hjemmesider linker til én af dine sider og på den måde anbefaler dit produkt eller din tjeneste. 

Linkbuilding har betydning for SEO 

Backlinks er en ekstremt vigtig – hvis ikke den vigtigste – del af linkbuilding, da den har stor betydning for din SEO. Det har at gøre med, at de links der viser tilbage til din side, skaber autoritet og troværdighed for dig, dit brand og din hjemmeside. 

Linkbuilding, links og likes 

Du kan se dine backlinks som en form for “likes” eller anerkendelser. Jo flere links – eller likes – din side har, jo mere troværdig virker den. Dine backlinks er et udtryk for, at folk anerkender og bruger din side. Dem, der linker til den, anbefaler den frem for andre sider, og på den måde bliver din hjemmeside en autoritet i forhold til konkurrenterne. 

Opbyg autoritet og troværdighed 

Det kan også gavne din side, dens autoritet og troværdighed, hvis du linker til andre sider. Ved at linke til hjemmesider, der allerede nyder stor autoritet og popularitet, forbedrer du din linkbuilding. Dine links skal imidlertid altid være relevante, så det faktisk er meningsfuldt at henvise brugeren til den side, du linker til.  

Dine links skal være relevante 

Relevans, brugervenlighed og værdi for brugeren er nemlig nøgleord, når det kommer til god online markedsføring, og det har stor betydning for din placering i søgemaskinerne. Derfor kan du altså ikke bare linke løs, men du kan med fordel linke med omtanke og omhu. 

Opsummering af backlinks 

Okay, så lad os opsummere, hvad vi har lært om backlinks: 

  • Backlinks er links, der viser tilbage til din side. 
  • Opbygningen af backlinks er afgørende for din online markedsføring og SEO. 
  • Det er blandt andet fordi, at de opbygger autoritet og troværdighed for din hjemmeside. 
  • Linkbuilding med backlinks kan nemlig ses som en slags “likes” eller anerkendelser, der blåstempler din side. 

Intern linkbuilding og linkstruktur 

Udover backlinks skal du også bygge links på og til din egen hjemmeside. Ved at linke til forskellige undersider på din egen hjemmeside skaber du en god og meningsfuld struktur. Det er med til at hjælpe brugerne rundt i din hjemmesides landskab, og det hjælper også søgemaskinerne til at forstå sidens opbygning. 

Eksempel på god linkbuilding 

Igen gælder det, at din linkbuilding skal være relevant og værdifuld. Tænk på, hvad brugerne kunne ønske sig at vide mere om – hvad ville være et brugbart link for dem? Lad os tage et eksempel: Du har en madblog, og du laver et indlæg om vegetarisk mad. Her kunne det måske give mening at lave et link eller to til nogle vegetariske opskrifter på din blog.  

Tænk på brugerens interesser 

Det kunne måske også være spændende for brugeren at vide noget om veganisme og vegansk mad, så hvis du har nogle indlæg om det, kunne du jo linke hertil. Brugeren kunne også være interesseret i økologi og bæredygtighed, da disse ting tit går hånd i hånd med en mere plantebaseret kost. 

Eksempel på dårlig linkbuilding 

Derimod giver det nok ikke mening at linke til en opskrift på de bedste spareribs eller den mest saftige flæskesteg. Og det giver heller ikke mening at linke til byens bedste slagtere eller en produktside med kødhammere.  

Det er selvfølgelig ikke lige så meget ved siden af, som hvis du linkede til noget helt andet end mad – fx en side om vaskemaskiner – men det er stadig langt fra så relevant, som det kunne være. Og du vil gerne have, at din linkbuilding er så relevant og værdifuld for brugeren som overhovedet muligt. Det er nemlig også det, der ranker højt i søgemaskinerne, og dermed får du også en bedre placering på Google. 

Opsummering af intern linkbuilding 

Har du mistet overblikket? Lad os kort opsummere, hvad vi har lært om intern linkbuilding og en god linkstruktur på din hjemmeside: 

  • Intern linkbuilding betegner de links, du har på din egen hjemmeside. Det er links, der guider brugeren hen til andre undersider, der kunne have værdi for vedkommende. 
  • Intern linkbuilding er vigtigt for både brugervenlighed og søgemaskinerne. De interne links hjælper brugerne med at finde rundt i din hjemmesides landskab, og de hjælper søgemaskinerne med at forstå din sides struktur. 
  • God intern linkbuilding guider brugeren hen på relevante undersider. Det er altså vigtigt, at linkene har høj kvalitet, i den forstand at de skaber værdi for brugeren – ellers er der jo ingen grund til at klikke på dem. 

Linkbuilding og kvalitet 

Både når det gælder ekstern og intern linkbuilding, kan det altså siges, at kvaliteten af linkene har stor betydning. Mange begår den fejl at linkbuilde med henblik på udelukkende at manipulere med søgemaskinerne.  

Det kan imidlertid ikke betale sig, eftersom søgemaskinernes vigtigste kriterier handler om, at indholdet skal være relevant og værdifuldt for brugerne. Dine links skal derfor opbygges med tanke på mennesket og brugeren, der faktisk skal kunne bruge den side, linket henviser til. 

Kilde: linkbuilding.dk 

Del på linkedin
Del på facebook
Del på twitter
Del på email