Lav en målgruppe segmentering: Begynderguide 

Målgruppe segmentering er uhyre vigtigt for at ramme alle i din målgruppe. Din målgruppe er nemlig ikke én homogen masse, men kan faktisk inddeles i mange forskellige målgrupper. Læs med her og få begynderguiden til målgruppe segmentering! 

Med en målgruppe segmentering får du en mere nuanceret forståelse af dine kunder, brugere eller følgere. Det kan hjælpe dig på mange planer, uanset om du tilbyder et produkt, en tjeneste eller vidensdeling. Hvis du ønsker at nå ud til din målgruppe, er du nemlig nødt til at vide, hvem de er. 

Det er en faldgrube at tro, at målgruppen er én homogen masse. I stedet kan du med fordel segmentere din målgruppe i forskellige enheder. Ved at gøre det kan du effektivt kommunikere til hver enkelt gruppe, og så har du en langt højere sandsynlighed for, at du opnår de ønskede konverteringer. 

Hvad er en målgruppe segmentering? 

En målgruppe segmentering vil sige, at du inddeler din målgruppe i forskellige enheder. Disse enheder har nogle karakteristika til fælles, fx køn, alder, bopæl, branche eller lignende. Du kan også segmentere på baggrund af, hvor langt en potentiel kunde er i købsrejsen – det kommer vi ind på nedenfor. 

Resultatet af en målgruppe segmentering er derfor, at du får forskellige grupper at operere med. Ved at have grupper i gruppen kan du henvende dig mere effektivt og personligt til de enkelte brugere, kunder eller følgere. Du kan i højere grad ramme dem, hvor de er, og tilbyde dem noget, som er værdifuldt og relevant for netop dem. 

Hvorfor skal du målgruppe segmentere?  

Med målgruppe segmentering kan du i højere grad hjælpe kunder, brugere eller følgere med at opnå deres mål. Alt efter hvilken enhed, de enkelte brugere tilhører, vil deres formål nemlig være forskelligt. Og du skal sørge for at tilbyde det, der giver værdi og er aktuelt for den enkelte – for ellers risikerer du at glippe en konvertering. 

Nogle af fordelene ved at målgruppe segmentere er, at: 

  • Du får et mere nuanceret indblik i din målgruppe og dens forskellige enheder. 
  • Du kan kommunikere mere effektivt til de forskellige segmenter inden for målgruppen. 
  • Du kan tilbyde noget, der er relevant og værdifuldt for de enkelte grupper. 
  • Du optimerer dine chancer for konverteringer, hvad end det måtte være i form af salg, tilmeldinger, engagement eller lignende. 

Eksempel på målgruppe segmentering 

Lad os tage et eksempel: Du driver en frisørsalon, og du ønsker at sælge et hårprodukt. Du har allerede en kundebase, men du håber også at kunne sælge produktet til nye kunder. Du promoverer dit hårprodukt via både email, din hjemmeside og de sociale medier, men af én eller anden grund sælger du kun til dine allerede eksisterende kunder. 

Hvorfor? Jo, du har ikke målgruppe segmenteret. Du har egentlig ikke tænkt over det, men nu da du gennemgår markedsføringen af produktet, kan du godt se, at den er en smule indforstået. Den taler umiddelbart til kunder, der allerede kender dit produkt og er loyale over for dig og dit brand. 

Tag højde for købsrejse og demografi 

Du beslutter dig for at prøve dét dér målgruppe segmentering af. Du tager et grundigt kig på din samlede målgruppe og inddeler dem i forskellige enheder. Til at starte med inddeler du dem efter, hvor de befinder sig på købsrejsen, for det havde du jo registreret var en fejl ved den tidligere markedsføring. Hernæst inddeler du dem i endnu mindre grupper, hvor du også tager højde for blandt andet alder af køn. 

Målret markedsføringen til de forskellige enheder 

Du udarbejder forskellige emails, produktbeskrivelser og opslag på sociale medier, der skal ramme de forskellige målgrupper. Denne gang gør du dig særligt umage for også at nå ud til nye kunder. Her henvender du dig med en lille introduktion til dig selv og dit produkt, og du opfordrer dem også til at tage et kig på din hjemmeside og lære dig at kende. Du tilbyder ovenikøbet at få en gratis prøve på et andet hårprodukt med, når man køber det første. 

Denne gang får du langt mere succes med din markedsføring. Du sælger både til gamle og nye kunder, og du opnår engagement på dine opslag på de sociale medier. Du får flere følgere, og du opdager, at enkelte også har tilmeldt sig dit nyhedsbrev.  

Hvordan målgruppe segmenterer man? 

I eksemplet ovenfor foregår målgruppe segmenteringen på flere måder. Der tages både højde for, hvor de forskellige enheder befinder sig på købsrejsen, og der tages højde for deres demografi. Disse to typer af målgruppe segmentering kaldes Buyer Persona og Lifecycle Stage, og dem gennemgår vi i det følgende. 

Inddel målgruppen efter Buyer Persona/Købstype 

Begrebet Buyer Persona kan oversættes til “købstype” på dansk. Når du sælger og markedsfører et produkt, vil du opleve at møde flere forskellige købstyper. Hvis du fx sælger B2B (business to business), kan en købstype have at gøre med branche, virksomhedens størrelse og lignende. 

Sælger du B2C (business to costumer), kan du inddele dine købstyper efter nogle af de samme ting. Her kan du kigge på, hvad de arbejder med, hvor gamle de er, hvilket køn de har, om de er singler eller har partnere, familie og så videre. Kort sagt kigger du på, hvad det er for nogle typer, der køber, og er interesseret i at købe, dit produkt. Hernæst kan du segmentere din målgruppe ud fra de forskellige typer. 

Inddel målgruppe efter Lifecycle Stage/Købsrejse 

En anden måde, du kan bruge målgruppe segmentering på, er ved at kigge på Lifecycle Stage, eller “købsrejsen” på dansk. Her inddeler du målgruppen i enheder, der befinder sig forskellige steder på købsrejsen.  

Købsrejsen handler faktisk ikke kun om salg. Du kan med fordel danne dig et overblik over både potentielle kunder, der endnu ikke har hørt om din virksomhed, potentielle kunder, der har interageret med dine posts eller din hjemmeside, men endnu ikke har gennemført en konvertering og potentielle kunder, der har konverteret ved fx at tilmelde sig dit nyhedsbrev, men som endnu ikke har købt noget af dig.  

Hernæst kan du kigge på reelle kunder, som har købt et enkelt produkt og loyale kunder, der har handlet hos dig flere gange. Segmenter målgruppen i forskellige enheder, alt efter hvor de er på købsrejsen, og udtænk en strategi for hvordan du kommunikerer mest effektivt, relevant og rammende til hver enkelt gruppe. 

Del på linkedin
Del på facebook
Del på twitter
Del på email