Lige fra start er salg altafgørende for din virksomhed

Tre tips til mere salg i din virksomhed

Det vigtigste for en virksomhed er salg. Du kan være nok så dygtig til indkøb, forhandling af priser, ledelse osv., men kan du og din virksomhed ikke sælge tilstrækkeligt, kommer virksomheden ikke til at overleve. Uden salg, ingen virksomhed.

Derfor er salget også altid det, der som udgangspunkt bør have førsteprioritet i virksomheden. Men hvordan skal du gribe salget an, så du kan øge toplinjen og få en succesfuld virksomhed? Det kommer vi med forslag til her.

Sæt nogle mål

Inden du giver dig i kast med at sælge, er det vigtigt, at du starter med at få lagt nogle realistiske mål for hvor meget, virksomheden skal sælge for i den kommende periode. Her er det en god idé både at fokusere på længerevarende mål – f.eks. årlige mål – men også kortvarige mål på enten dags- eller ugeniveau. De længerevarende mål sikrer, at i rammer et salg, der matcher jeres ambitioner, mens de kortvarige mål sikrer, at alle holder fokus på salg hver eneste dag.

Læg en plan

Når du skal i gang med at sælge, er det vigtigste, at du får lagt en plan for, hvordan du vil gribe det an. Det behøver ikke at være nogen stor og forkromet masterplan, og den behøver heller ikke at være skåret i granit; den kan sagtens ændres undervejs. Det er dog vigtigt, at du får iværksat en plan, så du og dine kolleger ikke er i tvivl om, hvad jeres salgsstrategi er, og hvordan den skal gribes an. Det gør ikke noget at blive meget konkret – jo mere konkret planen er, jo nemmere vil den også være at arbejde med for medarbejderne.

Allier dig med eksperter

Hvis hverken du eller dine kolleger er stærke indenfor salg, er det vigtigt, at i allierer jer med nogen, der har forstand på det. Det kan enten være i form af et eksternt reklamebureau, en eller flere salgspartnere, ansættelse af egne sælgere eller en helt fjerde løsning. Hvad der er den rette løsning for jer, afhænger helt af, hvordan jeres virksomhed er skruet sammen, og den rette løsning kan også sagtens være en kombination af flere forskellige løsninger.

Det er vigtigt, at i indser behovet for salgskompetencer, hvis i ikke allerede selv er i besiddelse af dem – alternativt ender det med, at der ikke kommer gang i salget, og at virksomheden i sidste ende må dreje nøglen grundet manglende salg. Husk det nu – salget er det vigtigste!

Del på linkedin
Del på facebook
Del på twitter
Del på email